Alexander Emil Edelskov stopper hos Hvidovre Fighters

4. oktober 2017

Pressemeddelelse

Flere træningspas og udekampe langt fra København, gør Alexander Emil Edelskov ude af stand til at forene ishockeylivet med det civile liv. En ægte Hvidovre-dreng forlader derfor ligatruppen for denne gang, uden der er smækket med dørene.

Med 177 kampe for klubben og beskedne 24 år, er det næsten unødigt at bemærke, at Alexander Emil Edelskov er en klubmand med logoet tatoveret på knoglerne. Den defensive back nåede 8 kampe i landets bedste række, og viste sin berettigelse i Metal Ligaen, efter mange år som både kaptajn og assisterende kaptajn på det succesfulde 1.divisionshold.

Skøjterne hænges næppe helt på hylden, og vi håber, Alexander vil fortsætte med at bidrage til ishockeyen i Hvidovre, hvor han står som en kulturbærer og stærk personlighed.

Hvidovre Fighters ønsker Alexander alt det bedste for fremtiden, såvel på isen som udenfor.

Nyt fra Facebook

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.