Alle mand til Herlev

12. januar 2018

Husk, det er en talemåde; vi vil også have alle kvinder, børn og unge med til Herlev. Der er kampstart klokken 20.00, og spillerne er klar til at give alt for at hjemtage sæsonens første sejr mod den direkte konkurrent til play-in.

Sammen kan vi skabe en opbakning, der løfter niveauet på tribunen og samtidig giver spillerne de ekstra procent, der forhåbentlig kaster tre point af sig. Kampene mod Herlev er oftest tætte, hvor helt små marginaler er afgørende, og det kan være lige præcis dig, der gør forskellen.

Vi håber, at mange Hvidovre-borgere vil tage den korte tur til Herlev og stille sig på vægtskålen, så den vejer de nødvendige gram mere end modstandernes.

Som skrevet tidligere i dag, har Herlev sørget for en seperat indgang forbeholdt Hvidovre-tilhængere, og den bedes venligst benyttet.

Vi ses i DFDS Seaways Arena klokken 20.00.

Tekst: Jesper Kristoffersen
Foto: Martin Ladegaard

Nyt fra Facebook

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.