Rungsted kommer på besøg

24. september 2017

Nostalgisk tidspunkt. Ny rute

Hvidovre Fighters byder Rungsted Seier Capital op til dans i aften. Kampstart klokken 19.00. Et tidspunkt, der transporterer mange Hvidovre-borgeres tanker tilbage til de glade fodboldhalvfemsere, hvor de lokale helte eftersigende var indlagt til en alenlang søndagsopladning under ledelse af trænerikonet Jan Kalborg.

Dengang rapporterede P3-sporten fra Superligaen, der bortset fra en enkelt kamp, blev spillet på samme tidspunkt. Dengang spillede Leonids Tambijevs og Andrej Ignatovich i HvIK og tryllebandt et måbende hockeypublikum. Fortid. Minder.

Minder er noget, vi skaber sammen. Og der kommer flere til. Genrejsningen af Hvidovre Fighters som Metal Liga-mandskab har adskillige sæsoner på bagen, og hver eneste dag, hver eneste træning og kamp, skriver et nyt kapitel i jagten på at nå nye tinder. Tag din familie i hånden og kom til ishockey i aften, så gør Fighters, spillere, trænere og frivillige det ypperste for, at oplevelsen bliver et minde, der kan refereres til langt ud i fremtiden.

Vi ses i Allan Villadsen Ishockey Arena klokken 20.00.

Husk, de første 800 borgere med bopæl i Hvidovre kommer gratis ind. Er du medlem er Dansk Metal, er der ligeledes gratis entré.

Nyt fra Facebook

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.