Hvidovre Fighters 3 - 2 Vojens IK

6. april 2016 - 19:30 her: Allan Villadsen Ishockey Arena

Spillerbænk:JubelJeg læste for en uges tid siden et ordsprog, der sagde ”karakter er det, du gør, når ingen ser dig”. Det lød godt og passede fint på virkeligheden, syntes jeg. Altså lige indtil denne aften. Her blev tilskuerne ikke vidne til en vanvittig smuk ishockeyforestilling, men et opgør, hvor fight og fejl var mere iøjefaldende end skønspillet. Men én ting, som alle fik med sig hjem, var forståelsen af, hvad karakterstyrke kan kaste af sig.

Hvidovre kunne slet ikke få fat i kampens første tyve minutter. Måske var det mere sigende end som så, at unge Magnus Koch, som det første under opvarmningen knækkede sin stav. Han legede lidt med pucken, for så at ville tordne gummeskiven i mål, men ramte ved siden af, og så var staven delt i to. At dømme ud fra 1.periode, var der tale om et fra guderne tidligt tegn. Gæsterne var bedst, skarpest, mest aggressive og de var foran. Ganske tidligt scorede de lyseblå, efter en længere seance i Hvidovres zone. Resten af perioden var med Vojens i teten. Generelt virkede det fysisk stærke udehold en kende skarpere i spillets mange facetter.

Langt mere bid kom der i Fighters, efter Jesper Andersen havde haft mulighed for at justere lidt på konceptet, eller i hvert fald minde om konceptet. 2.periode blev med et mere sultent hjemmehold og udligningen faldt også via Anders Bach fra blå linje. Herefter jævnede kampen sig noget ud. Vojens var solide defensivt og svære at skabe store chancer på, og dem, der kom, stod Jon Lee-Olsen i vejen for. I den modsatte ende måtte Peter Becher se sig overlistet yderligere en gang. Dermed status quo – en etmålsføring til gæsterne, før sidste akt.

Og så tilbage til karakterstyrken. Trods indædt kamp og viljen lysende ud af øjnene, stod Vojens som en stærk, sammentømret bastion foran eget mål og forsvarede føringen mod et jagtende Hvidovre-hold. Det lignede matchbold til gæsterne, da Jesper Andersen satsede hele butikken med en ekstra markspiller. Satsningen gav pote; Christian Vaagensø scorede til 2-2. Karakter viser sig også i offentligheden! Og så blev det alligevel ikke sidste akt – vi skulle en tur i overtid. Her gik der ikke længe, før selvsamme Christian Vaagensø igen var på pletten og scorede målet til 3-2. Vild jubel i Hvidovre-lejren og forståelig ærgrelse hos Vojens, der på trods af en stærk defensiv og bundsolidt spillet kamp, med rette kunne føle sig uheldige.

Et drama fik for de flestes tilskueres vedkommende den rette vinder, men nøgternt set, var der tale om en slutspilskamp af højeste karat, hvor milligram afgjorde på vægtskålen. Stor respekt for Vojens, der leverede varen, men ikke fik betalt, som de ganske givet følte sig berettiget til. Der er lagt op til et brag på lørdag i Sønderjylland, hvor det bliver mindst lige så tæt og intenst.