Hvidovre Fighters 2 - 1 Gladsaxe Bears

action15-16_7
5. marts 2016 - 19:00 her: Allan Villadsen Ishockey Arena

Der stod meget på spil i Allan Villadsen Ishockey Arena denne aften, hvor Hvidovre Fighters skulle forsvare hjemmebanefordelen og dermed bygge på sejren i Gladsaxe tirsdag aften. Hele 1.periode blev også en ensidig forestilling, hvor værterne med et lynhurtigt føringsmål sat ind af kaptajn Daniel Høhl, lagde kimen til et tyve minutter langt pres på Bears og målmand Kim Petersen. Mangel på effektivitet og skarphed i afslutningerne var den eneste årsag til, at kampen ikke allerede var kørt halvvejs i garagen, da spillerne for første gang i aften tog plads i den halvslidte omklædningskabine. Rasmus Hansen havde et stolpeskud og Thor Andersen missede i en tre mod en-situation for blot at nævne et par muligheder.

Efter pausesnakken blev det en mere rodet forestilling, dog stadig med Hvidovre klart mest på pucken. En kampudvikling, der så ud til at passe et defensivt udehold helt fint, men gummiskiven blev ikke benyttet på samme konstruktive måde som i de første tyve minutter. Et par gange lykkedes det også gæsterne at bide fra sig og hermed sende et signal om, at de ikke havde til sinde at overgive sig. Og i sportens ånd blev vi vidner til at klassisk scenarie. Hvidovre forpassede deres chancer for at score det 2-0-mål, der kunne have sænket temperaturen på kampen, og så scorede Gladsaxe til 1-1. Nu var der dømt nerver og rodebutik. Værternes overvægt i puckbesiddelse, afslutninger og vundne face-offs var stadig markant, men især chancernes størrelse og ikke mindst afslutningernes kvalitet var under niveau. Man sad og fiskede efter nervemedicinen i inderlommen, for Gladsaxes defensive koncept blev stille og roligt mere lønsomt.

Før de – måske – afgørende sidste tyve minutter skulle hovedet holdes koldt. Jesper Andersen havde før perioden adviseret spillerne om, hvad der skulle til: ”[…] jeg sagde til spillerne, at de skulle ind og være tålmodige. Vi havde i 2.periode været for hurtigt målsøgende og mistet vores ro, der altid er væsentlig, men særligt er afgørende, når modstanderen som Gladsaxe venter på blottelser[…]” Taktikken lykkedes på fornem vis. Hvis vi ser bort fra det powerplay gæsterne startede med, hvor Cam Spiro kunne se sin afslutning smutte mellem skinnerne på Peter Becher og langsomt glide forbi den fjerneste opstander, var det ikke meget, Gladsaxe bød ind med. I stedet fik Hvidovre via en ihærdigt arbejdende Rasmus Hansen, og et velplaceret skud, bragt sig foran 2-1 i tiden 52.40. Herfra blev der trukket i de allermest slidstærke af Starks arbejdshandsker; føringen skulle holdes hjem. Med Kim Petersen trukket ud af kassen små to minutter før haluret ramte de magiske 60.00, blev det dystert. Et regulært bombardement foran Hvidovre-målet, som var det Teater Vestvoldens opsætning af ”Slaget ved Dybbøl”, blot uden overgivelse, udspillede sig foran Hvidovre-kassen. Rasmus Hansen blokerede bl.a. et skud med munden, mens holdets øvrige spillere forsvarede bastionen i noget, der mindede om et slagsmål fra en spaghettiwestern. Pucken føg over, ved siden af og på kroppen af Peter Becher og Co., der slutteligt klarede skærene.

Føringen blev forvandlet til en sejr. Hvidovre holdt hjem, og selvom det flød med isposer i omklædningsrummet, var stemningen opløftet. I morgen er der revanche at kræve for Gladsaxe, og man skal som bekendt aldrig sælge skindet, før bjørnen er skudt. Gæsterne vil være desperate efter at slå tilbage, men samtidig skal Hvidovre være for gode til at lade sig kue af bjørnebrølene. Med den rette indstilling, tålmodighed og gerne en lidt større effektivitet foran mål, har Fighters’ bredde en fordel, der forhåbentlig munder ud i kvalifikation til semifinalen.

Mød op og støt drengene, når de skøjter på isen klokken 15.00 i Allan Villadsen Ishockey Arena.

Tekst: Jesper Kristoffersen