Gentofte Stars 2 - 3 Hvidovre Fighters

26. oktober 2017 - 19:30 her: Gentofte Isstadion

Hvidovre Fighters har sikret sig sæsonens første sejr i ordinær tid. Her til aften vandt Fighters med 3-2 hos sidste sæsons sølvvindere fra Gentofte Stars. Fantastisk moral har været synonym med Fighters gennem hele sæsonen og i aften var ingen undtagelse. Nede med 0-1 og 1-2, vendte og vandt en fremragende holdpræstation opgøret til en sejr på 3-2.

Niklas Lundström stod nok en gang formidabelt i målet, men det er svært at fremhæve enkelte spillere på Hvidovre-mandskabet, hvor kollektivet forbliver den helt store profil. Det var også tilfældet denne aften nord for København, og det gør bestemt ikke smagen af sejr mindre delikat.

Med de tre point hopper Fighters op på 10. pladsen, der giver plads i slutspillets første fase til foråret. Der er lang vej endnu, mange kampe, massevis af energi og indsats, der skal lægges, før noget som helst kan fejres for alvor. Men denne sejr baner forhåbentlig vejen for flere; og den giver helt sikkert selvtillid.

Stort tillykke til spillere, trænere og alle omkring holdet. Og en speciel tak til vores fans, der yder en fantastisk support!

Gentofte Stars – Hvidovre Fighters 2-3 (0-0, 1-0, 1-3) 
29:24 1-0 Luis Blak Olsen (Marlo Mikael Koponen, Lukas Lundvald Nielsen)
45:37 1-1 Sebastian Svendsen (Victor Björkung, Daniel Madsen)
46:39 2-1 Ville Järveläinen (Marko Virtala, Julius Joakim Nyqvist)
48:10 2-2 Rasmus Hansen (Victor Cubars, Daniel Nielsen)
51:32 2-3 Victor Björkung