Gladsaxe Bears 2 - 3 Hvidovre Fighters

21. marts 2017 - 19:45 her: Gladsaxe Isstadion

Hvidovre Fighters er i dette års finale i 1.divisions slutspil. Gladsaxe blev efter en tæt kamp besejret med 3-2. Samlet blev serien vundet med 3-0. Ganske overbevisende af Fighters, der noterede sig den sjette sejr i træk i slutspillet. 

Finalen byder på et lokalderby, der bliver endnu mere lokalt end spået af de fleste. Amager Islanders måtte se sig slået med 4-0 i Arenaen i Rødovre. Dermed tabte Amarkanerne serien med 1-3, og grundspilsvindernes sæson er forbi. Udfaldet betyder, at Hvidovre får fornøjelsen af det unge, skøjtestærke Rødovre-mandskab i finalen. Et hold, Hvidovre har slået i begge sæsonens møder i grundspillet, men også et hold, der siden de to opgør, har styrket bredden og holdets topniveau betydeligt. 

Der venter en intens og uden tvivl fantastisk finale mellem to hold, der vil skøjte og spille fremadrettet.

Datoerne for finalekampene vil komme på siden her, så snart de bliver officielle.