Odense 1 - 2 OT Hvidovre Ishockey Fighters

1. oktober 2016 - 19:30 her: Bryggeriet Vestfyn Arena

Hvidovre Fighters måtte benytte et par minutter ekstra i Odense denne aften, da de efter overtid besejrede hjemmeholdet med 2-1. Det blev altså den forventede vanskelige opgave, men Fighters fik med gevinsten fastholdt sin status som ubesejrede i turneringen.

Odense bragte sig i 2.periode foran med 1-0. Men det blev også eneste gang Magnus Bo Hansen – der sæsondebuterede i buret hos Hvidovre, lod sig passere. I alt affyrede hjemmeholdet 25 skud, så en på den baggrund rigtig positiv aften i Hvidovre-målet.

Et overtal i 3.periode blev afgørende, da Carsten Winther her udlignede til 1-1. Herefter måtte først Mikkel Hansen og dernæst Mikkel Sørensen en tur i straffeboksen; det kostede heldigvis ikke bagude. Omvendt gav det heller ikke optimale vilkår for en afgørende Hvidovre-scoring indenfor de første 60 minutter. Vi måtte i overtid.

Her afgjorde Oliver Persson bataljen til Hvidovres fordel, da han, assisteret af Mikkel Sørensen og Mathias Klussmann satte gummiskiven i rusen.

Med sejren cementerer Hvidovre positionen på 2.pladsen i 1.division, der føres af Vojens.

Tekst: Jesper Kristoffersen